Product Review of Saal Digital Denmark

Product Review of Saal Digital Denmark

Hey everyone, the following is a review of the danish department of the printing service Saal Digital, so pardon my French, ahem Danish! If you want to you can google translate the content as Saal offers the same services on all the markets they are  present on. Oh, and now that I am at it, you can expect me to be way more active both here on the blog and on social media (Facebook, Instagram) than I have been as of late. Since we last talked I have been to North Korea (!!!), Sri Lanka, China, The Balkans, and I just returned from climbing mount Toubkal in Morrocoo, all of which I will write about in the near future. 

Saal Digital er en relativt ny spiller på det danske marked for print af fotos, men det er alligevel muligt, at få printet alt hvad hjertet begærer af fotobøger, krus, mobilcovers, drikkedunke, puslespil og meget mere hos dem, hvilket jeg synes giver nogle spændende muligheder for, at benytte sine fotografier på nye, kreative måder til gaver og til kontoret.

Indtil videre har jeg dog kun fået printet et vægbillede, hvilket jeg har været meget tilfreds med. Billedet jeg har fået printet, er et foto jeg har taget på bryggeriet Guinness’ Visitor Center i Dublin, Irland.

Processen man skal igennem for, at få printet sine billeder kunne ikke være nemmere. Man henter Saal Digital’s software på deres hjemmeside www.saal-digital.dk og giver sig så i kast med at designe og tilpasse sit produkt efter sine ønsker.

Jeg ville som sagt gerne have printet et vægbillede og trykkede mig derfor ind på menuen for disse. Jeg fik her mulighed for, at vælge imellem en række materialer og muligheder for ophæng, som jeg ikke på forhånd havde forestillet mig, at skulle vælge imellem, da jeg ikke tidligere har fået printet mine billeder. Dette var i sig selv spændende, og jeg endte med at få printet mit billede fra Guinness i akrylglas fordi jeg var nysgerrig på hvordan det ville se ud i levende live rent visuelt.

Når man har valgt materiale skal man vælge størrelse, om printet skal være stående eller liggende samt mulighed for ophæng. Hele processen er meget intuitiv og let at følge og man kan til hver en tid undervejs klikke tilbage, hvis man har fortrudt et tidligere valg. Det gjorde jeg flere gange.

Dernæst har man mulighed for, at justere bl.a. afstanden til kanten og rammens tykkelse mm., men jeg valgte bare standardindstillingerne, der fungerede fint for mit behov.

Når man er færdig med, at nørde med sit billede i designprogrammet, lægger man det bare i kurven hvorefter man bliver ledt videre til en betalingsside. Når betalingen er bekræftet modtager man en email med info om sin bestilling.

Bestillingen leveres med DHL og det er muligt at spore hvor langt ens pakke er nået mens man går og venter på at den når frem. I tilfældet med mit billede fra Guinness bryggeriet gik dette hurtigere end jeg havde forventet, det tog kun et par dage, og det var super nemt og praktisk for mig, at få det udleveret ved min lokale 7 Elleven i stedet for at skulle på posthuset inden for deres åbningstid. Dette tæller jeg helt klart som en stor fordel.

Kvaliteten af det færdige vægbillede er super god uden nogle ridser eller skrammer fra produktionen eller transporten, som jeg ellers har oplevet tidligere, så jeg er meget tilfreds med både forløbet omkring bestillingen og med det færdige resultat af mit vægbillede, som har fået en hædersplacering over sofaen i min stue.

Jeg kan derfor stærkt anbefale fotografer, amatører såvel som professionelle, at benytte sig af Saal Digital når de skal have printet billeder og jeg har selv allerede min næste ordre hos dem i tankerne. Jeg er særligt imponeret over de alsidige muligheder for, at få printet mine billeder på krus, musemåtter og kalendere, og alle tre muligheder er nogle jeg vil benytte mig af i fremtiden.

Jakob Scheel

Jakob Scheel

Adventurer at The Measured Life
Hi, my name is Jakob, when I'm not managing digital projects in Copenhagen, Denmark I travel, climb & photograph things and do self experimentation. I also write on The Measured Life as The Gonzo Anthropologist.
Jakob Scheel

Latest posts by Jakob Scheel (see all)

Leave a Reply

Your email address will not be published.